Undgå dyb nedmuldning af kløvergræs før pløjning

Kløvergræs har en uundværlig forfrugtsværdi i det økologiske sædskifte. Det mener planteavls- og økologirådgiver Birgitte Popp Andersen fra LandboSyd/Syddansk Økologi, som kalder en flerårig kløvergræsafgrøde for ”en guldgrube”.

”Der er mange forsøg, som har vist, at flerårige kløvergræsmarker i gennemsnit fikserer 300 kg N pr. ha. Det er et gennemsnit, så nogle gange er det mere og andre gange mindre, men det er et højt tal. Man skal tænke sig om og passe på det, når man har fået lavet så store mængder kvælstof,” siger Birgitte Popp Andersen.

Den store eftervirkning kan komme den efterfølgende afgrøde til gode og er altså værd at værne om. Det bør man have i sine overvejelser ved omlægning af kløvergræsset, herunder hvis man ønsker at nedmulde før pløjning.

Derfor havde Syddansk Økologi inviteret til maskindemonstration af harver til nedmuldning på årets første forårsdag.

”Nedmuldningen skal sikre, at planterester ikke er i vejen, men den må ikke være for dyb. Hvis plantematerialet kommer for langt ned, så bliver iltningen vanskeliggjort. Vi vil gerne have, at det organiske stof omsættes til noget mineralsk kvælstof, og den proces er afhængig af ilt, foruden C/N-forholdet og jordtemperaturen. Hvis man laver en for dyb nedmuldning, så får plantematerialet mindre ilt, og omsætningen sker dermed langsommere,” siger Birgitte Popp Andersen.

Omkring 60-70 personer deltog ved sæsonens nok første markdemo, og de fremmødte landmænd lagde særlig vægt på, om harverne kunne neddele afgrøden, så en efterfølgende pløjning kan ske ubesværet. Derudover skal harverne helst være i stand til at gennemskære og fritlægge ukrudtet, så det bekæmpes og udtørres.

Bedste harve er individuelt

Generelt klarede alle harvetyperne sig fint på de førnævnte punkter til demoen. Valget af harve er derfor oftest individuelt og bestemmes blandt andet også af pris og trækkraftbehov.

”I landsforsøgene kan vi ikke konkludere, at én metode er mere rigtig end den anden, og jeg synes, at det så fornuftigt ud for alle harverne til markdemoen. Det er jo nok smag og behag, men hvis man til gengæld skal lave en decideret kvikbekæmpelse, så er kvik-up harven måske bedre til dét formål,” siger Birgitte Popp Andersen.

Maskindemoen var resultatet af et samarbejde mellem rådgivningsselskabet Syddansk Økologi og Erik Nissen fra Dansk Maskinhandlerforening. Arrangementet fandt sted hos økologisk mælkeproducent Søren Falkner Sørensen i Rødding, som stillede en fjerdeårs kløvergræsmark til rådighed.

Erik Nissen fortalte, at der er lagt vægt på forskellige arbejdsprincipper og harvetyper og ikke på mærker eller forhandlere i udvælgelsen af harverne til demoen.

Værtsbedriften selv har valgt en Maschio-fræser efter en del udfordringer med at etablere såbed efter kløvergræs. Selvom arbejdsbredden på tre meter og en relativ lav fremkørselshastighed trækker kapaciteten ned på omkring halvanden hektar i timen, så kan man til gengæld nøjes med én overkørsel med fræseren for at få effektiv nedmuldning.